Alt det jeg ikke ved

Er det mod – eller er det trods, der får nogle mennesker til at blive ved?
Frederikke Antonie Schmidt er skodesigner, iværksætter og stifteren af Roccamore – et af de mest kendte danske skobrands til kvinder. Hun bruger sit brand som talerør for ligestilling og flere kvinder i bestyrelser. Det giver hende både ris og ros, kritik og shitstorms. 
Hendes vej til Roccamore går gennem Herning og Firenze. Hun bor næsten otte år i Italien, uddanner sig som skodesigner og bliver kreativ direktør i en virksomhed, der laver 400.000 par sko om året.
Tilbage i Danmark er der ingen job til hende. Så hun skriver bachelor om sit eget brand – og får en dårlig karakter. Af ren trods starter hun Roccamore  for at bevise, at businessplanen holder.
Modemagasinerne er ikke interesserede, så hun går efter aviserne i stedet. Hun ringer igen og igen, indtil hun bliver kommentator i Berlingske. Under corona får hun billige reklameskærme i hele København, og pludselig ser Roccamore større ud, end det er.
„Det var ikke gennemtænkt. Det var virkelig meget af det var tilfældigt og bygget på stædighed og vedholdenhed," siger hun.
I 2022 sætter hun fire kendte erhvervsmænd – Bjarne Corydon, Brian Mikkelsen, Morten Albæk og Morten Strunge – i høje hæle for at sætte fokus på kvinder i bestyrelser. Kampagnen eksploderer, og kritikken rammer både mændene og hende selv.
Vi taler om:
at fylde for meget – og at finde et sted, hvor der er plads til det
at starte samtaler frem for at brokke sig
hvorfor hun opkalder sko efter seje kvinder
at blive misforstået – og at lære, at kagen er bagt
forskellen på magt og indflydelse
hvordan Roccamore giver tilbage, blandt andet til Mødrehjælpen
om man kan tjene penge og gøre en forskel på samme tid
„Man kan komme virkelig langt på trods. Det kan anbefales." – Frederikke Antonie Schmidt
Lyt – og bliv modigere. For mod smitter!
Åben deklarering: Frederikke har opkaldt to par sko efter mig. Se Julie-skoene her:https://www.roccamore.com/products/julie-goldhttps://www.roccamore.com/products/jolie-beige-black
Vil du støtte podcasten, kan du gøre det her:https://10er.com/altdetjegikkevedpodcasten
Vært: journalist og moderator Julie LindegaardLæs mere på julielindegaard.dk/podcast

Kan kærlighed rime på verdensfred? Ja, hvis du er freestyle rapper.
Mød Elias Ben Afia. Han er 30 år og tredobbelt - regerende Danmarksmester i freestyle rap. Han står på scenen uden manuskript, på et beat og sammen med publikum. Han er blandt andet manden bag Grin og Rim.
Han starter med to klassekammerater i kælderen på folkeskolen, med et beat. Til sin første battle i København møder han landets nummer ét. Og taber.
Som 18-årig bliver han hjemløs. Han søger ind på retorik – også for at få et sted at bo – og rapper sig gennem studietiden. I marts 2020 går han selvstændig. Så kommer corona. Han stiller sig foran kollegieblokke med to højttalere og rapper for folk i vinduerne.
I dag lever han af det. Som en af de få.
Vi taler om, hvad freestyle rap er, hvorfor man rimer på lyde og ikke på bogstaver, og hvorfor han hverken blev advokat, læge eller ingeniør - på trods af sine tunesiske rødder.
Vi taler også om, hvorfor han alligevel rapper om VM i Qatar, da en TV-producent beder ham lade være, om hvor kvinderne er i freestyle rap – og om mod. For ifølge Elias tager øvelse toppen af frygten. Næsten uanset hvad man er bange for.
Lyt - og bliv modigere. For mod smitter!
Vært: journalist og moderator Julie LindegaardLæs mere på julielindegaard.dk/podcast
Find Elias Ben Afia på Instagram: @bigbenafia.otsGrin & Rim på Facebook: facebook.com/p/Grin-Rim-61559834946078Book Elias: tajmer.dk/artister/elias-ben-afia

Hvad laver du egentlig i en bestyrelse - og hvem er det, der sidder om bordet?
Mød Laura Vilsbæk, der lander sine første tre bestyrelsesposter som 38-årig. Hun er uddannet i religionsvidenskab, går i blomstret kjole og passer overhovedet ikke ind i normen. Alligevel søger hun sin første post via et åbent opslag - og skriver siden bogen Du behøver ikke hedde Jens.
I dag kalder hun sig bestyrelsesaktivist.
Hun vil have sjovere bestyrelser, bedre bestyrelser og færre evighedsbestyrelser. Og hun er ikke bange for at sige det højt, heller ikke når det koster hende poster og honorarer.
Vi taler om, hvorfor kun 20 procent af de danske bestyrelsesmedlemmer er kvinder, hvorfor kemi stadig er det væsentligste rekrutteringskriterium, og hvorfor Laura siger nej til 100.000 kroner i honorar.
Vi taler også om det gode arbejdsliv. Laura er selvstændig på tiende år, og hun har en klar holdning: hun vil være u-travl. Travlhed er ikke prestige, det er noget vi slynger om os. Hør hvordan hun bevidst spreder sine opgaver ud over året, tør sige "kan vi rykke det til marts?" - og stadig får det hele til at hænge sammen.
Lyt - og bliv modigere. For mod smitter!
 
Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard
Læs mere på julielindegaard.dk/podcast
Find gæst Laura Vilsbæk på nyibestyrelsen.dk og følg hendes arbejde

Gitte Holtze ligger i en MR-scanner en efterårsdag i 2024. Her tager hun en beslutning.
Få uger senere siger hun sit job op. Sin lejlighed. Pakker sit liv ned i kasser. Alt det der ligner tryghed. I 2025 vandrer hun Continental Divide Trail — en af de barskeste ruter i USA — med sclerose i kroppen.
Det er hendes andet lange vandreliv. I 2018 gik hun over 4.000 kilometer på Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Alene. Bagefter fandt hun tilbage til et liv. Og opdagede at det ikke var det liv, hun ville have.
Vi taler om at være mellemfornøjet, og hvorfor det er en dårlig plads at blive stående. Om venskabet med trail-makkeren Gaby. Om savnet efter frihed, når man kommer hjem, og om hvordan alle mulighederne kan lamme en. Om de 30.000 dage vi cirka har at gøre godt med — hvis vi bliver 82.
Gittes nye bog „Mit ene liv” er udgangspunktet for samtalen.
Vi kommer omkring
Beslutningen der bliver født i en MR-scanner
Pacific Crest Trail 2018 — alene fra Mexico til Canada
Continental Divide Trail 2025 — sammen med trail-makkeren Gaby
Sclerosen som medrejsende
Hjemkomsten, der viser sig at være det sværeste
Tapas-karriere, patchwork-økonomi og friheden i ikke at vide
Mod, frygt og hvorfor man ikke lærer at svømme inde på land
Om Gitte Holtze
Gitte Holtze er forfatter, foredragsholder og vandrer. Tidligere rejsejournalist. Hun lever med sclerose og har gjort det til et princip, at diagnosen ikke skal afgøre, hvor langt hun kan gå. Hun holder vandrekurser, guider ture i udlandet — blandt andet i Nepal — og udgiver nu bogen „Mit ene liv”.
Om „Alt det jeg ikke ved”
Mod smitter. I „Alt det jeg ikke ved” taler jeg med mennesker, der tør. Dem, der har valgt til og fra — også når det koster. Dem der får dig og mig til at tænke: måske tør jeg også.
Kender du en, der har brug for et lille skub? Så send hende afsnittet. Det betyder mere, end du tror.

"Det er unaturligt ikke at få hormoner. Ens æggestokke svigter én, før vi er klar til at sætte træskoene."
Marie Foegh er speciallæge, forsker og aktuel med bogen Østrogen. Hun kalder den selv et kampskrift.
For det er kontroversielt at udskrive hormoner til kvinder i overgangsalderen. Man har skræmt dem fra det med brystkræft, hjertekarsygdomme og demens. Marie mener, at det er en af de største skandaler i sundhedsvæsnet - og at kvinderne fortjener en undskyldning.
I USA er den kommet. I Danmark venter vi stadig.
 
Vi taler om, hvorfor Marie er blevet en rebel i lægeverdenen. Hvorfor revolutionen skal starte nedefra hos kvinderne selv. Og hvorfor symptomlisten er meget længere, end de fleste tror - fra kløe i øregangen til panikanfald, svimmelhed og en overaktiv blære.
 
Vi taler også om Maries egen vej. Om at vokse op som en ud af syv børn på en gård i Sønderjylland, hvor hun egentlig skulle være landmandskone. Om at trodse sine forældre og tage til København for at læse medicin. Og om at rejse til USA for 46 år siden - og aldrig rigtig komme hjem igen.
 
Marie er 83 år og får sit folkelige gennembrud i Danmark nu. Hun tager stadig selv hormoner. Og hun har ingen planer om at stoppe.
Læs mere:
Østrogen af Marie Foegh. (Gyldendal)
 
Skriv dig op til nyhedsbrevet:
julielindegaard.dk/podcast
 
Del afsnittet med en, du holder af. Det hjælper mig virkelig meget.

Kan man sige sin lejlighed op, pakke otte kilo i en rygsæk og gå på tværs af Europa?
Journalist Susanne Sayers gør det. Hun står på Europas vestligste punkt i Portugal og beslutter at gå mod Istanbul – der hvor Europa slutter og Asien begynder. 7.500 kilometer i etaper.
Hun går uden telt men med sit arbejde i rygsækken. Hun kalder sig digital vagabond: Hun skriver bøger og artikler undervejs og arbejder fra hostels og hoteller – og en enkelt gang fra en fyrreskov.
Vi taler om frygt og mod. Om at gå alene som kvinde omkring de 60. Og om mødet med menneskers venlighed: Folk kommer løbende med vand og appelsiner, og en nat sover hun og hendes kæreste i en moske i Tyrkiet.
For kærligheden melder sig undervejs. Thomas går først med et stykke af vejen – og siden hele vejen.
Susanne siger: Mod er ikke at være frygtløs. Det er noget, man kan øve sig i.
Lyt - og bliv modigere. For mod smitter!
Vært: journalist og moderator Julie LindegaardLæs mere på julielindegaard.dk/podcast

Hvordan er det at stå midt i en shitstorm? Og hvor går man hen med al den kritik, der i perioder hagler?
Anne Stampe Olesen er direktør i Nordic Female Founders og investor i Løvens Hule. Hun er blevet kaldt hård, skrap og rejekælling – og i denne samtale deler hun hvordan hun håndterer det. 
Vi taler om forskellen på selvværd og selvtillid. Og om de gange, hvor selv en løve får lyst til at krybe ned i et musehul.
Anne fortæller om den periode, hvor medierne jagter hende, og hvad det koster – og hvorfor hun alligevel stiller sig frem igen: Hvis bare fem unge kvinder tør stå ved sig selv og fylde noget mere, er det det hele værd.
Hun er aktuel med bogen "Anne. At turde fejle og fylde".
Til sidst kommer hun med en overraskende erkendelse: Måske skal hun have en pause fra at være modig.
Det er en ærlig, energisk og modig samtale.
Vært: journalist og moderator Julie LindegaardLæs mere på julielindegaard.dk/podcast

Forandringer spørger ikke om lov – de kommer bare. Sådan siger erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter Helen Eriksen, der i mere end 30 år hjælper mennesker og organisationer gennem forandringer.
Hun forklarer, hvad der sker i os, når det velkendte ændrer sig: Hjernens alarmcentral, amygdala, slår alarm – og pludselig kæmper vi, flygter eller spiller døde. Ofte uden at vi selv opdager det.
Vi taler om, hvorfor forandringer kan føles skræmmende, selv når vi selv har valgt dem. Om længslerne, der dukker op i ferien, når støjen forsvinder. Og om frygten for at ryge ud af stammen, når vi begynder at bevæge os i en ny retning.
Helen deler også sin egen historie: Hvordan hun som ung mor står helt forfra uden uddannelse – og bygger et arbejdsliv op, der fører hende ud til ledere og virksomheder i hele verden.
Og så fortæller hun om det, hun i mange år kalder at være "undercover agent" – og hvorfor hun først nu tager bladet fra munden.
Du får også hendes enkle værktøj, når følelserne koger over: Hvad betyder det her om fem år?
Det er en klog og opløftende samtale om at kysse forandringen velkommen i stedet for at kæmpe imod.
Din vært er Julie Lindegaard.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast – og smid gerne en kommentar, der hvor du lytter.

Hvorfor siger nogen ja til at tage alene i vildmarken? Er det mod, dumhed – eller 5 minutes of fame?
I dette afsnit møder du Heidi Lykke Nissen, der er deltager i den aktuelle sæson af Alene i vildmarken. Hun er 51, konsulent og vikingekæmper – og hun tager afsted med ét mål: at blive sin egen bedste ven.
Vi taler om, hvordan hun forbereder sig ved at stille sig selv tusind spørgsmål. Om natten hvor stormen rammer, og produktionen ikke kan nå ud til hende. Og om hvorfor forventninger er et dyrt energimæssigt regnskab.
Heidi fortæller også om at komme hjem: om månederne hvor hun ikke må fortælle nogen, hvor hun har været. Om brevene – flaskeposterne – hun skriver til sig selv. Og om de vaner, hun nægter at give slip på: den stille morgentime, søvnen og taknemmeligheden.
Samtalen er optaget, før sæsonen går i gang, så afsnittet afslører intet om, hvordan det går derude. Du kan sagtens lytte uden at have set programmet.
Heidi udgiver snart en bog om de syv veje, hun forbereder sig med.
Tak fordi du lytter. Del gerne afsnittet med en, der drømmer om at prøve sig selv af. Og skriv dig op til nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcastDin vært er Julie Lindegaard, moderator og journalist. 

Ferien er slut – og måske kender du det: Når hverdagen slipper sit tag, kan du ikke længere overhøre det. Tanker, længsler og store beslutninger stiger langsomt op til overfladen. Sådan har jeg det hver eneste ferie.Og i år er ingen undtagelse.
I dette jubilæumsafsnit – nummer 40 – vender jeg for første gang mikrofonen mod mig selv og deler den store beslutning, som er modnet hos mig denne sommer. GISP.
For vi har alle sammen noget, vi bøvler med. Noget, der kalder. Og jeg er vist ikke alene om at få trang til ny handling efter ferierne, hvor det hele står så skarpt.Men det kræver så meget - og tvivl, frygt og uvisheden hopper og danser, der bag i hovedet. 
Det er så nemt at fikse andres liv – "du skal da bare sige det job op, flytte, sige ja, sige nej, række ud" – men det er så svært, når det gælder ens egne beslutninger.
Men mod smitter. Og det første skridt er altid der, det hele løsner sig lidt - og du flytter dig. Langsomt. Men du er på vej...
Hvad har din sommer sat i gang? Jeg deler min beslutning - og alle overvejelserne, tvivlen, frygten - og hvad der alligevel har slået rod. Tilmeld dig mit nyhedsbrev på julielindegaard.dk/podcast - og få et skud mod i indbakken.