Alt det jeg ikke ved

Mod smitter. Derfor taler jeg med mennesker, der tør. Dem der har truffet modige valg, selv når det kostede. Dem, der får mig — og dig — til at tænke: måske tør jeg også.

Alt det jeg ikke ved er samtaler om længsler, valg, tvivl og alt det vi ikke har styr på.

Ærligt, sjovt og forhåbentlig smittende.

Episodes

Dec 1, 2025

57 min

Louise Herping Ellegaard er skarp, sjov og helt sin egen – og i den her samtale folder hun sider ud, du sjældent hører.
Mange kender hende som løvinde i Løvens Hule og som den succesfulde investor, der har skabt sin egen økonomiske frihed. Men bag tv-lysene er hun også en vestjyde med stor jordforbindelse, mor til to, tidligere iværksætter og et menneske, der mistede begge sine forældre, før hun blev voksen.
I samtalen taler vi om, hvordan det er pludselig at blive kendt midt i livet, om at navigere eksponering og privatliv, om at beskytte sin familie – og om de valg, der følger med at hun har mange penge, men stadig vil leve almindeligt.Vi taler også om sorg, mod, ansvar, investeringer, iværksætteri, karriereskift, veninder, frihed og hvad penge kan og ikke kan gøre for et menneske.

Dec 1, 2025

51 min

I denne episode taler jeg med Jesper Borup – radioværten, jeg har arbejdet tæt sammen med – om noget, vi aldrig før har talt om: hans rejse som far til en transkønnet søn.
Jesper fortæller om øjeblikket, hvor hans barn, der er født som pige, siger: “Far… jeg føler mig ikke som en pige.”Vi taler om kærlighed, tvivl, kønsidentitet, transition og om hvordan han som forælder navigerer i en verden, der ikke altid er lige varm over for transpersoner.
En ærlig og vigtig samtale om forældreskab, køn og modet til at være sig selv.

Oct 23, 2025

3 min

Bare lige et lille hej. Nu kan det ikke vente mere. Her er første lille teaser for min podcast Alt det jeg ikke ved. Tryk abonner eller tilmeld dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast, så du får besked, når der er nye afsnit. 

Copyright 2025 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125